Købmændene: Vi sælger mere øl og vand
Både varehuschef hos Kvickly i Vojens, Torben Dalgaard og varehuschef hos Kvickly i Nordborg, Jan Moberg Pedersen, ser en tydelig fremgang i salget af øl og sodavand.
- Når afgiften falder mere her i januar, så stiger salget yderligere. Jeg undrer mig bare over, at man ikke har gjort det på en gang, siger Jan Moberg Pedersen, der iøvrigt mener, at der skal gøres noget ved emballagereglerne, hvis man skal nå målet.
Torben Dalgaard fortæller, at selvom der har været en stigning i salget af øl og sodavand de seneste par måneder, så modsvarer det endnu ikke de 6-8 mio. kr., som butikken mangler.